Vi er Casper og Victor, medstiftere af Vedio. Vores historie begyndte, da vi satte os for at tænke professionelt videoindhold for virksomheder på en ny måde.
Vi er Casper og Victor, medstiftere af Vedio. Vores rejse begyndte, da vi begge arbejdede med at løse det samme problem fra hver vores perspektiv. Casper som reklamefilmskaber og Victor som marketingansvarlig. Da vi blev introduceret til hinanden gennem en fælles bekendt, opstod ideen til Vedio, og resten er historie.
De seneste 10 år har vi begge oplevet udfordringerne ved professionelt videoindhold fra forskellige vinkler. Casper har produceret store reklamefilm, der er dyre at lave, og har set virksomheder efterspørge en nemmere, billigere og hurtigere løsning. Victor har som marketingansvarlig set, hvordan processen kan være besværlig, og hvordan priserne hurtigt kan nå 15-20.000 kr. for en kort video.
Over en kop kaffe og en onsdagssnegl opstod ideen til Vedio.
Victor sagde sit job op, Casper lagde kameraet væk, og Vedio blev til. Tanken om at gøre video tilgængeligt for alle blev virkelig. I dag oplærer vi vores kunder i at optage FEDT video med deres smartphone og med få klik uploader de det til os, som vi forvandler til lækkert indhold lige til at dele på deres sociale medier. Vi har nu skabt over 2.000 videoer og opbygget et inspirerende creator community.
Vi har mange store ambitioner med Vedio. Lige nu har vi bygget første MVP på vores platform, som skal blive startskuddet på, hvad vi tror på, bliver det næste store – en app som værktøj, som med AI og AR gør det muligt for alle at blive en god video creator. Vi fortsætter på rejsen, og håber du vil være med.
Følg os på rejsen til at skabe det absolut fedeste mobilvideokoncept for virksomheder. Vi lover det ikke bliver kedeligt.
Lad os stikke hovederne sammen og tage en snak om, hvad vi kan gøre for din forretning og videoindsats.