Hvorfor du spilder 30 % af dit video-budget

Der er sjældent nogen, der sætter sig ned og siger:

“Lad os bruge lidt flere penge end nødvendigt.”

Alligevel sker det. I næsten alle videoprojekter. ikke dramatisk. Ikke på én linje i budgettet.

Men dryp for dryp.

Hvis du arbejder med video i et marketingteam eller et bureau, kender du følelsen:

Budgettet holder. På papiret.

Men energien, tiden og tålmodigheden gør det ikke.

Og når projektet er slut, er der ingen, der helt kan forklare, hvorfor det blev så dyrt, så tungt – eller hvorfor næste video allerede føles trættende.

Det er her, de 30 % forsvinder.

Det er ikke kameraet. Det er alt det imellem.

De fleste tror stadig, at video bliver dyrt, fordi udstyret er dyrt, eller fordi redigering tager tid. Det er en behagelig forklaring. Den er forkert. Det, der koster, er alt det, der sker mellem optagelse og færdig video.

• Feedback, der kommer i bidder

• Versioner, der ikke hedder det samme

• Rettelser, der bygger på misforståelser

• Små ændringer, der ikke er små

• Og beslutninger, der bliver taget igen – fordi de ikke blev taget rigtigt første gang

Ingen af delene ser alvorlige ud isoleret.

Tilsammen er de et læk.

Du betaler for friktion – ikke for kvalitet

Friktion er sjældent synlig i et budget. Den står ikke som en post.

Men den bliver betalt alligevel.

Hver gang en editor skal gætte sig til, hvilken version der er den rigtige. Hver gang et bureau skal “lige dobbelttjekke” feedbacken. Hver gang marketing, SoMe og brand ikke helt er aligned – men først opdager det i version 4.

Det er ikke kreativ udvikling.

Det er processtøj.

Og processtøj er dyrt, fordi det stjæler fokus fra det, der faktisk skaber værdi.

30 % ryger, før nogen trykker “record”

En stor del af spildet opstår, før kameraet overhovedet er tændt.

Uklare formål. Uafstemte forventninger. Briefings, der er “gode nok”.

Når retningen ikke er klar, bliver produktionen det heller ikke.

Så justerer man undervejs. Og undervejs igen.

Indtil alle er lidt trætte – men videoen er “okay”.

Det burde være simpelt.

Det er det sjældent.

Og hvis det var, havde det allerede været løst.

Versionskaos er ikke et irritationsproblem. Det er et budgetproblem.

De fleste undervurderer, hvor dyrt versionskaos er. Ikke fordi filer forsvinder. Men fordi beslutninger gør.

Når ingen helt ved, hvilken version der er godkendt.

Når “den seneste” betyder noget forskelligt afhængigt af, hvem man spørger.

Når feedback ligger i mails, docs, Slack og mundtlige kommentarer.

Så opstår der gentagelser.

Og gentagelser er ren omkostning.

Ikke dramatisk. Bare konstant.

Du tror, du betaler for hastighed. Du betaler for reparation.

Mange teams presser tempoet for at spare penge.

Hurtigere deadlines. Kortere processer. Mindre snak.

Det virker logisk.

Indtil man opdager, at man ikke har sparet tid – man har bare flyttet problemerne.

Når noget går hurtigt uden struktur, kommer det tilbage som rettelser.

Når feedback gives sent, bliver ændringer større.

Når ansvar er uklart, bliver alle forsigtige.

Resultatet er ikke effektivitet.

Det er reaktivitet.

Erfaring fra virkeligheden

Jeg har set teams, der producerer meget video, men konstant føler sig bagud.

Ikke fordi de mangler talent.

Men fordi systemet omkring video ikke er vokset med opgaven.

De bruger penge på produktion.

Men betaler ekstra for koordinering, afklaring og brandslukning.

Det er her, de 30 % ligger.

Ikke som én fejl.

Men som summen af mange små, accepterede kompromiser.

Strukturen er ikke kreativitetens fjende

Der findes stadig en idé om, at struktur kvæler kreativitet. Det er en romantisk tanke. Og en dyr en.

Struktur handler ikke om kontrol.

Det handler om at fjerne det, der ikke burde tage energi.

Når rammerne er klare, kan kreativiteten bruge kræfterne der, hvor de gør en forskel.

Når processerne er rolige, bliver beslutninger bedre.

Når overblikket er fælles, falder tempoet – uden at output gør det.

Det løser ikke alle problemer.

Men det fjerner nogle af dem, der ikke burde eksistere.

Her giver værktøjer som Vedio mening – ikke som en mirakelløsning, men som en måde at samle feedback, versioner og overblik ét sted, så teams slipper for at bruge deres budget på unødvendig friktion.

Til inspiration om god videostruktur i praksis kan denne gennemgang fra Vimeo være værd at læse.

Rækker budgettet ikke

Hvis du oplever, at dit video-budget aldrig helt rækker, selvom produktionen ser fornuftig ud, er det sjældent fordi, du bruger for mange penge.

Det er fordi, pengene arbejder det forkerte sted.

Video bliver ikke billigere af at presse folk hårdere.

Det bliver billigere af at fjerne det arbejde, der ikke burde være der.

Det kræver ikke magi.

Bare ærlig kig på processen.